Nyheder

Ny organisering: Rybners Gymnasier får ny direktør

Gudrun1.jpg
Foto: Gudrun Kirk Petersen har arbejdet 21 år på Rybners, og hun ser frem til jobbet som direktør for Rybners Gymnasier og HF.

Rybners adm. direktør Olaf Rye præsenterer en række ændringer i organisationen. Kernen i den nye organisering er, at styrke uddannelsesinstitutionens vision om at levere uddannelser med høj kvalitet på alle parametre:

- Med ændringerne i organisationen, skærper vi vores forsatte fokus på høj kvalitet i vores uddannelser og kurser.

Organisationsændringen medfører bl.a. at Rybners Gymnasier og HF får nye direktør. Gudrun Kirk Petersen, som tidligere har været direktør for HR og organisationsudvikling på Rybners, får nu ansvaret for STX, HHX, HTX, HF og AspIT (en erhvervsrettet IT-uddannelse for unge med Aspergers Syndrom og særlige behov).

- I Gudrun får vores gymnasier en meget kompetent og dygtig direktør. Hun har stærke kompetencer i forhold til udvikling af arbejdsmiljø, kvalitet og kompetencer, siger Olaf Rye.
 
Rybners’ adm. direktør har indtil nu været direktør for uddannelsesinstitutionens gymnasier. Med ændringen får Olaf Rye mere tid til udvikling og politisk arbejde i direktionen.

Fokus på læring, kvalitet og trivsel
Gudrun Kirk Petersen har arbejdet 21 år på Rybners, og hun ser frem til jobbet som direktør for Rybners Gymnasier og HF:

- Jeg glæder mig til at få et mere direkte ansvar i forhold til elevernes læring. Som direktør skal jeg bidrage til, at vi systematisk arbejder med udvikling af undervisning og arbejds- og studiemiljø.

- For mig hænger elevernes trivsel meget sammen med deres læring – det er en af forudsætningerne for optimal læring. 

De nye ændringer i organisationen på Rybners trådte i kraft fra d. 6. august 2020.


Direktionen på Rybners:

Olaf Rye, adm. direktør (Arbejdsmiljøorganisationen og Pædagogisk Udvikling)

Annalise Schmidt, viceadm. direktør (Økonomi og administration)

Lars Katzmann, direktør for Erhvervsuddannelser og Kursusområdet

Gudrun Kirk Petersen, direktør for Gymnasier og HF

De væsentligste forandringer:

  • Fuld fokus på gymnasiets udvikling med egen direktør
  • Der frigøres tid til udvikling og politisk arbejde i direktionen:

    - Arbejdsmiljøområdet er udvidet og ny leder ansættes
    - HR og organisationsudvikling skal have ny chef med juridiske kompetencer
    - Digitale kurser frigøres fra adm. direktør og bliver en del af kursusafdelingen
  • Pædagogisk udvikling bliver en stabsfunktion for den adm. direktør